Drikkevarer beregner til fester – hvor meget drikker gæsterne?

Denne webside er egentlig dedikeret til artikler om barnedåb og andre dejlige begivenheder i det første år med en baby, men her har jeg laver en drikkevarer beregner, som du i princippet kan bruge til alle typer af
fester. 

 

De bedste dåbsgaver i 2018 – se her!

Drikkevarer til barnedåb, bryllup, konfirmation, rund fødselsdag og andre fester

Vil du have en ide om hvor mange drikkevarer – vin, sodavand m.m. gæsterne drikker? Så kan du lave en hurtig beregning på denne side. Det er en standard beregner, som du kan anvende til beregning af drikkevarer til bryllup, konfirmation, barnedåb, runde fødselsdage m.m. Beregneren kan bruges til både tre retters middage og til buffet.

Se også: Personlig dåbsgave – bedste dåbsgaver med navn

Om drikkevarer beregner

Denne beregner tager udgangspunkt i et “standard” arrangement med velkomstdrink, hvidvin til forretten, rødvin til hovedretten, vin til desserten og cognac til kaffen, samt øl/sodavand.

Start med at vælge antal gæster, herefter viser beregneren et forslag til, hvor meget drikkelse du som minimum bør have. Husk det er kun et vejledende forslag. Du kan copy paste forslaget ind i et word dokument, noter eller et andet sted, hvor du kan finde det frem, når du skal købe drikkevarer til din fest.

Hvor meget drikker man typisk til en fest pr. person?

Denne drikkevarer beregner bruger disse tommelfingerregler:

  • Velkomstdrinks – beregn ca. 1,5 glas pr. person.
  • Forret: her skal du ca. beregne 2 glas hvidvin pr. person.
  • Hovedret: her skal du beregne ca. 3 glas rødvin pr. person.
  • Dessertvin: her skal du beregne ca. 1,5 glas pr. person.
  • Hvis du vælger at servere cognac, Baileys eller andet likør til kaffen, skal du regne med 1 glas pr. person.
  • Sodavand og øl: her skal du regne med ca. 3 dåser  / 33 cl pr. person.
  • Husk at beregningen udelukkende er vejledende, det er dit eget ansvar at vurdere, hvor meget der er behov for til lige præcis din fest, da alle arrangementer er unikke.

Se også: Bedste dåbsgaver i 2018 – masser af gaveidéer

Hvordan vurderer man mængden af drikkevarer til fest?

Hvor meget drikker gæsterne til din fest? Når du skal beregne drikkevarer til din fest, kan det være lidt svært at besvare præcist fordi det afhænger af festen. Er det et aftenselskab, f.eks. et bryllup eller er det en fredelig barnedåb en søndag eftermiddag, hvor folk skal på arbejde dagen efter? Det afhænger også af dine gæster, nogle drikker en del vin eller øl, mens andre kun drikker sodavand.

Vin til festen? Se udvalg af gode vine her

Husk en buffer

Fordi der er forskel på fester, er det en god ide at have en buffer og købe lidt ekstra drikkevarer for en sikkerheds skyld. Men ofte får man købt alt for meget, fordi man er nervøs for at løbe tør. Så brug beregneren på denne side som en god tommelfingerregel og sørg så for en ekstra buffer baseret på din viden om dine gæster og det arrangement du skal holde. Når du overvejer hvor meget alkohol og sodavand du skal købe til din fest, så tænk også over hvor meget du selv ville drikke til den type fest, som du skal indkøbe drikkevarer til, og gang så op med antallet af gæster.

Hvor meget drikker man til en barnedåb?

Drikkevarer beregningen på denne side er en standard beregner, som kan bruges til alle typer af fester. Men til en barnedåb vil gæsterne ofte drikke mindre alkohol end til andre typer af fester, da det er en rolig komsammen, som ofte holdes om søndagen. Hvis du har en forventning om, at dine gæster kun skal have 1 glas hvidvin og 1 glas rødvin hver til maden, kan du sagtens halvere mængden af vin som beregneren foreslår. Til gengæld skal du måske købe lidt flere sodavand end beregneren angiver. Nogle vælger slet ikke at servere alkohol til en barnedåb. Men i de fleste tilfælde vil det virke mere naturligt, at der serveres vin og øl til maden, da det normalt vil være kutyme, at folk holder sig tilbage og kun drikker moderat.

Læs også: Vine og drikkevarer til barnedåb

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *