I denne artikel kan du læse om, hvordan du skal gøre når du aftaler barnedåben med kirken. Når du aftaler barnedåben med kirken, skal du først og fremmest finde ud af, hvilke kirke, dåben skal foregå i. Herefter skal du kontakte kordegnen eller præsten for at aftale en dato. Læs herunder om 4 myter om barnedåb og bliv klogere på, hvad der er rigtigt og forkert.
Myte nr. 1: Barnedåben skal afholdes indenfor 6 måneder
Du vil selvfølgelig gerne holde en fin barnedåb for din lille guldklump, men det er ikke noget, som du behøver stresse over det øjeblik du kommer hjem fra hospitalet med den lille ny! Nogle vælger at få døbt deres barn når han/hun er 3 måneder, men du kan sagtens vente længere. Jeg har begge gange valgt at få døbt mine drenge da de var mellem 6 og 7 måneder, da jeg synes det var for stressende at nå efter 3 måneder. Du skal dog være opmærksom på, hvis der er en særlig dåbskjole, som barnet skal kunne passe, så skal barnet måske ikke være for stort. Men der er ikke noget krav om, hvor længe der må gå inden du får dit barn døbt (bortset fra, at det skal være gjort inden konfirmationen).
Der er altså ingen krav til, at der skal holdes barnedåb efter 6 måneder, men der er til gengæld et krav om, at dit barn skal være navngivet indenfor 6 månender. Det er dog hurtigt gjort: Lige så snart I har besluttet jer for et navn, går I ind på borger.dk og udfylder en elektronisk formular med jeres nemID kort (både moren og faren skal logge ind og underskrive elektronisk). Det tager ca. 10 minutter. Bagefter får I sendt en elektronisk bekræftelse fra kirkekontoret og et sygesikringsbevis. I kan altså sagtens få jeres barn navngivet først (indenfor de 6 måneder) og så holde barnedåb, når barnet f.eks. er 8 måneder. I kan også holde barnedåb uden at barnet er navngivet, så sker navngivningen i forbindelse med barnedåben, men så skal det ske indenfor de første 6 måneder.
Myte nr. 2: Dåben må kun finde sted i jeres lokale folkekirke
I skal som hovedregel både vælge en kirke og en præst, der er tilknyttet det sogn, hvor I bor. Der findes en fin oversigt over alle danske kirker, hvor I kan læse om den enkelte kirke, se billeder m.m. Hvis I ønsker en anden kirke udenfor sognet til jeres barnedåb, kan dette ofte lade sig gøre, men det kræver, at en af forældrene er døbt eller konfirmeret i kirken eller I har en anden relation til kirken.
Kontakt kirkekontoret eller præsten for at planlægge dåben. Det første du skal gøre er at undersøge, hvilke datoer og tidspunkter, det er muligt at få døbt dit barn, du er muligvis nødt til at ringe tilbage senere vedr. datoen, hvis du også lige skal tjekke med selskabslokale eller kro/restaurant om den relevante dato er ledig.
Kirken skal have oplyst:
- Navn, tlf. nr og mail på forældre
- Barnets navn
- Navn og adresse på gudmor/gudfar (personen, der bærer barnet under dåben)
- Navn og adresse på 2-5 faddere, som selv skal være døbt
Hvad skal du spørge præsten om?
Når I har truffet jeres valg af dato, kirke og præst, skal I til en samtale med præsten, så denne kan lære jer og jeres barn at kende. Præsten vil forklare, hvordan gudstjenesten foregår og hvordan I skal komme ind og hvad I skal gøre i forbindelse med dåben.
I den forbindelse er det en god idé at spørge om:
- Må vi selv bestemme de salmer der skal synges? Hvis I godt må bestemme salmerne, kan du efter samtalen sende præsten en mail med de ønskede salmer.
- Hvornår bliver vores barn døbt? Er det i starten eller slutningen af gudstjenesten?
- Hvor lang tid varer gudstjenesten cirka? (rart at vide, hvornår serveringsdamen skal stå klar med velkomstdrinks).
- Må vi fotografere/videofilme i forbindelse med dåbshandlingen?
- Hvor mange børn skal døbes den pågældende dag?
- Hvad skal fadder og gudmor gøre i forbindelse med dåben? (send dem en mail straks efter mødet med præsten om, hvad de forventes at gøre).
Myte nr. 3: Du kan kun få døbt dit barn om søndagen
I kan i reglen selv beslutte om I vil holde barnedåb om lørdagen. Om det skal være lørdag eller søndag afhænger af, hvilke muligheder der er i jeres lokale kirke. Mange kirker afholder korte dåbsgudstjenester f.eks. den sidste lørdag hver måned og det kan være nemmere for jeres gæster med små børn, hvis gudstjenesten kun varer ½ time i stedet for op til en time og 20 minutter, som gudstjenesten om søndagen kan vare.
Hvis dåben skal afholdes i forbindelse med den almindelige gudstjeneste om søndagen, kan I undersøge om dåben foregår først i gudstjenesten, så dåbsgæster med små børn kan forlade kirken lige efter dåben (NB! Det er pænt dårlig stil, hvis alle jeres gæster forlader kirken efter dåben). Hvis dåben foregår til sidst i gudstjenesten, er der måske et legerum i forbindelse med kirken, hvor børnene kan være noget af tiden, da det ellers kan blive for længe for små børn.
Myte nr. 4: Gudmor eller Gudfar skal tage sig af barnet, hvis der sker noget med forældrene
En gudmor eller gudfar er den person, som bærer barnet til dåben. En gudmor/gudfar er en fadder – den af fadderne, der bærer barnet.
En fadder er et vidne til dåben og skal sørge for, at barnet vokser op i den kristne tro. At være fadder er ikke et kæmpe ansvar, men du kan f.eks. tage barnet med i kirke til jul eller læse en billedbog om Noas ark. Det er dog en skrøne, at gudmoren skal tage sig af barnet hvis der sker forældrene noget, det skal forældrene i stedet ordne via et børnetestamente.
Forskellen på en gudmor / gudfar og de andre faddere er blot, at gudmor/gudfar er den, der bærer barnet, mens de andre faddere blot bevidner dåben. Mht. antal faddere ved dåb, skal du vælge mindst 2 og højst 5 faddere, det kan være en søster/bror eller andet familiemedlem eller nære venner – personer, som I ved, vil være en del af barnets liv fremover. Fadderne skal være døbt, men behøver ikke være medlem af folkekirken.
Læs også: Valg af dåbssalmer til barnedåben