Babyshower tjekliste – hvad skal du huske til baby shower?

Babyshower tjekliste: Her får du en trin for trin  liste over, hvad du skal huske, når du planlægger et babyshower for din veninde, søster, kusine eller en anden sød pige, du kender.

Babyshower tjekliste – sådan planlægger du det perfekte babyshower!

Et babyshower er en særlig dag, hvor I fejrer den vordende mor, så det er ikke muligt at lave en huskeliste, som passer til alle, men med denne babyshower tjekliste får du lidt inspiration til, hvad du skal være opmærksom på.

Huskeliste til babyshower

Her er de typiske opgaver i forbindelse med et baby shower (jeg går ud fra det skal være et surprise party for den gravide):

2 måneder før

Lav en gæsteliste (tjek med den gravides omgangskreds / familie om I har husket alle de vigtige personer)

Find en person, der vil lægge hus til

Send mail ud til gæsterne (minus den gravide) og find ud af, hvem som kan komme – giv gerne en frist for sidste svar.

Find ud af hvem der ordner hvad: Det behøver ikke være den samme person, der gør det hele – f.eks. kan en person  lægge hus til, en anden kan finde på baby shower lege, en tredje kan koordinere mad og drikke  og  en kan sørge for pynt og servietter osv.

Sørg for, at den gravide kan komme den dag, I har valgt. I skal selvfølgelig ikke sige til hende, at I holder baby shower, men I kan finde på en eller anden aktivitet / undskyldning, så hun er booket i sin kalender. (Lad evt. hendes kæreste/mand komme med en undskyldning/ting de skal, så er det sværere at gætte, end hvis det er veninderne, som arrangerer noget).

3 uger før

Send en huske mail eller invitation til de gæster, som kommer: Oplys tid, sted og hvad de hver især skal medbringe – husk dem på, at det er en surprise fest. Det betyder også, at gæsterne bør ankomme 1/2 time før den vordende mor.

Køb en gave – du kan få lidt gaveideer / inspiration her

Forbered nogle sjove selskabslege – max en 3-4 stykker, der skal også være tid til snak og hygge.

Køb evt en gæstebog, så I alle kan skrive en sød hilsen til festens centrum og hun får et minde om dagen.

14 dage før

Arranger mad (hvis det er et sammenskudsgilde, så få koordineret, hvem som laver hvad) – I kan få inspiration her

Køb drikkevarer

Køb pynt og servietter, fx bordpynt, balloner, pom poms osv.

Find en person, der kan tage lidt billeder på dagen.

Arrangér med den gravides mand/kæreste/familie, at nogen får hende kørt hen til hendes babyshower – men husk det skal være en surprise til sidste øjeblik, så I må finde på en god undskyldning for, hvorfor hun skal komme.

Dagen før

Dæk bord og pynt op med balloner etc.

Husk gavebord og bord til evt. buffet/kagebord

Find alle ting/rekvisitter frem til baby shower lege, husk kuglepenne og udprint af evt. quiz spørgsmål.

Samme dag

Forbered mad/drikke

Gør jer klar til at tage imod den vordende mor

Råb surprise! når hun kommer ind ad døren og så er I i gang!

Nyd dagen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *